Ifølge Peter Barrett har forskningen i design af skoler mest været koncentreret om et enkelt eller to aspekter. Men i dette forskningsprojekt har professor Barrett og hans team dog valgt at tage udgangspunkt i alle aspekter samtidig og vurderet deres samlede effekt. På den måde kunne de dokumentere, hvad der kendetegner ”et optimalt læringsmiljø”.
Naturligt, stimulerende og individuelt tilpasset
Vi spurgte Peter Barrett, hvordan han ville definere et godt skoledesign, og hvordan det kan påvirke læringsmiljøet.
Han svarede, at for at kunne få det fulde udbytte af undervisningen skal det omgivende miljø være “sundt” (eller ”naturligt”), ”moderat stimulerende” og kunne skabe en ”individuel” kontekst, hvor folk selv føler, at de har et vist ejerskab. Det er svært at få alle disse aspekter til at gå op i en højere enhed, fordi de kan konflikte med hinanden. Men sammen kan de have markant indflydelse på læringen.
“Ud fra vores HEAD-undersøgelse (holistisk evidens og design), som blev finansieret af det britiske
Engineering and Physical Sciences Research Council, var det overordnede resultat, at variationerne i de fysiske rammer på skolen forklarer 16 % af variationerne i læringen i løbet af et år hos de 3.766 børn i de 153 klasseværelser, der blev undersøgt. Det er en kæmpe indvirkning".
Flere faktorer spiller sammen
Hvis man ifølge professor Barrett betragter et enkelt aspekt, f.eks. luftkvalitet eller belysning, uafhængigt af andre aspekter, vil man både se sammenhænge og indikationer. Men dette kan også være misvisende, fordi alle faktorer både spiller sammen og konkurrerer med hinanden. Det er derfor vigtigt at se på alle faktorer samlet, fordi det netop også er sådan, vi oplever rum og omgivelser.
“Derudover skal man også tage udgangspunkt i effekten af det enkelte barns egenskaber. Hvis man ikke gør det, kan det risikere at forvirre alle analyserne,” tilføjer han.
Kan lys bidrage til en bedre læring - og i så fald hvordan?
Professor Barrett fortalte, at ca. en femtedel af den samlede indvirkning på 16 % handler om belysning, og at det er utrolig vigtigt at finde den rigtige balance mellem dagslys og kunstigt lys.
“En vis mængde dagslys er godt for os mennesker, fordi det giver os tidsfornemmelse. Men der må heller ikke være for meget lys. Det kan nemlig give blænding og andre problemer.” Det ville vi gerne høre nærmere om, så vi spurgte, hvor han havde den viden fra.
Professor Barrett svarede: “Vi har nogle konkrete og ret enkle metoder til at måle lys, f.eks. vinduernes størrelse og placering samt kvaliteten og antallet af armaturer, og hvordan de er fordelt. Vi har benyttet disse målemetoder som et led i vores multi-level modelling (en form for regressionsanalyse) for at finde frem til betydningen af de enkelte faktorer i forhold til læringsudbyttet.”
Er der nogle udfordringer ved at implementere human-centric lighting i undervisningsfaciliteter? Hvis ja, hvordan tænker du, at de kan imødekommes?
Professor Barrett fortalte, at det ikke er specielt svært at opnå en rimelig standard. Der er behov for moderne armaturer, der skal være nok af dem, de skal være lokalt styret, vinduerne må ikke være tildækkede, og persiennerne skal være brugervenlige.
“Foruden det mest basale er der også mulighed for at optimere omgivelserne yderligere ved hjælp af mere avancerede virkemidler som f.eks. dynamisk belysning, brug af farver eller strategisk placerede lyskilder etc.”
En udfordring at øge opmærksomheden
Ifølge professor Barrett er det en stor udfordring at øge opmærksomheden omkring betydningen af det perfekte fysiske læringsmiljø. Det skyldes simpelthen, at lærerne nærmest drukner i information. Og da der også mangler penge i budgettet, er det svært at gøre noget, men grundlæggende er der vilje til at gøre det, der skal til.
“Vi har sørget for at gøre informationerne så tilgængelige som muligt, og både designere og lærere har taget dem til sig med stort engagement. Folk har diskuteret det på Twitter og benyttet sig af de undersøgelser og cases, der ligger på vores hjemmeside. Vi har fået rigtig god feedback. Og mange af tingene er faktisk ret nemme at udføre. Men der er også selve designperspektivet. Nogle virksomheder, f.eks. IBI, som har finansieret vores pilotprojekt, har nu udviklet en række generiske designs, som bruges til at bygge nye skoler.”
Peter Barrets forskning bekræfter, at stimulering, individualitet og naturlighed (også kaldet SIN) har en afgørende effekt på personer i det rum, de befinder sig i.
Læs mere om Dr Barretts research
En human-centric model
Vi spurgte også professor Barret, om der var nogle særlige områder i den analytiske SIN-model, som kræver nærmere undersøgelser og udvikling?
Han svarede: “SIN-modellen er meget stærk. Den er ikke kun koncentreret om børn. Det er en human-centric model, som er baseret på bred forskning med brug af mange forskellige kilder. Den vil være yderst velegnet til kontorer, hospitaler og andre steder, hvor der er mennesker. Fordi vi taler om, hvordan de reagerer på forskellige ting.” Ifølge undersøgelserne findes 50 % af faktorerne i naturlige områder som varme, lyd og luftkvalitet. Og 50 % ligger i individualitet og stimuleringsgrad.
Professor Barrett mener, at et hovedområde, hvor der godt kunne udføres flere undersøgelser, er inden for skolernes indretning og fleksibilitet, som er forbundet med lærernes undervisningsmetoder og -stile, og idéen om en produktiv ”tilpasning” mellem de to aspekter. Han foreslår, at belysningsindustrien kan bidrage med fleksibilitet i, hvordan vi udnytter et rum - ved hjælp af lyset: “Du kan f.eks. ændre et rum meget hurtigt ved at indrette små zoner med forskellig belysning.” Et andet muligt undersøgelsesområde er det taktile felt, f.eks. brug af ru eller glatte overfladetyper, naturmaterialer etc.