Klare løsninger med et lavere klimaaftryk

Vores vigtigste opgave er at give vores kunder mulighed for at opfylde deres egne klimaambitioner, og det gør vi ved at levere bæredygtige produkter og løsninger. Vi imødekommer de højeste miljøstandarder i vores arbejde og yder en aktiv klimaindsats, så vi er klar til overgangen til cirkulær økonomi.

Klare løsninger  

At skabe bæredygtige belysningsløsninger, som er skræddersyet til vores kunders behov, indebærer planlægning og design af en lysinstallation, som tager højde for både ressourcer, energiforbrug, trivsel og præstationsevne. 

Størstedelen af miljø- og klimabelastningen fra belysningsløsninger kommer fra brugsfasen. Vi udnytter vores erfaring og ekspertise til at finde den mest energieffektive og bæredygtige løsning til det enkelte projekt med henblik på at mindske CO2-udledningen og hjælpe kunden med at i mål med sine ambitioner inden for bæredygtighed.

 

Loading image...

Glamox arbejder løbende på at skabe mere energieffektive løsninger. Ved at erstatte konventionelle armaturer med højkvalitets LED-armaturer, kan vi reducere energiforbruget med 40-50%. Ved også at tilføje et lysstyringssystem, kan den samlede energireduktion være op til 90%. Mere end 95% af de armaturer vi leverer, er nu LED, og mere end 35% af vores omsætning kommer fra intelligent belysning. Dette gør os til en erfaren partner i at designe bæredygtige belysningsløsninger.

Belysningsløsninger fra Glamox er designet til at kunne holde meget længe, da den mest bæredygtige løsning er at bruge et belysningssystem så længe som muligt. Vi leverer mekanisk og optisk kvalitet, der holder i generationer. Sammen med topmoderne LED-moduler kan drivere sikrer dette lang levetid for belysningsinstallationen. Når levetiden er ved at være udløbet, kan produkterne nemt skilles ad og udsorteres i rene fraktioner med henblik på genanvendelse

Op mod 80 % af et produkts samlede klimaaftryk fastlægges i designfasen. Derfor har Glamox opstillet en række cirkulære kriterier for design ved udviklingen af nye produkter. 

Lysets indvirkning på menneskers fysiske og psykiske trivsel er en meget vigtig del af Glamox’ bæredygtighedsstrategi. Det rigtige lys på det rigtige tidspunkt kan have indflydelse på alt lige fra dit søvnmønster til dit velbefindende og din præstationsevne. Derfor sætter vi altid mennesket i centrum, når vi udvikler belysningsløsninger. Vores Human Centric Lighting løsninger (HCL) er i den forbindelse yderst gavnlige for både skoler, sundhedssektoren, kontorer og erhvervsbygninger 

Vi vil bidrage til, at vores kunder træffer bedre valg og kan nå deres bæredygtighedsmål, og derfor er alle vores produktfamilier forsynet med relevante certificeringer, manualer og erklæringer, som dokumenterer deres ydeevne og kvalitet. Vi hjælper dig med at vælge en løsning, som overholder krav til BREEAM, WELL, LEED eller andre markedsspecifikke miljøstandarder. 

Loading image...

 

Et lavere klimaaftryk 

Da vores klimaaftryk også er vores kunders klimaaftryk, arbejder vi for at mindske og minimere vores negative miljøpåvirkning og maksimere de positive konsekvenser af vores løsninger. Ud over at sænke energiforbruget sørger vi også for, at udledningen fra hele produktets livscyklus er så minimal som muligt, og at vores produkter håndteres ansvarligt hele vejen. Lige fra materialerne bliver indkøbt, til produktet er udtjent. Dette indebærer, at vi skærer ned på udledningen og træffer bedre valg i vores produktionsprocesser.   

Vi ønsker at bidrage til den cirkulære økonomi ved hjælp af genanvendelse/genbrug af materialer, energieffektivitet og affaldsminimering i hele vores værdikæde. Vi vil vælge vedvarende energi, hvor det er muligt - og styrke energieffektiviteten i vores drift. Vi søger hele tiden efter nye metoder til at mindske klimaaftrykket fra vores anvendte materialer og emballager, maksimere genanvendelse og minimere eller finde andre alternativer til skadelige kemikalier. Glamox’ målsætning er at blive CO2-neutral inden år 2030.