Loading image...

Ny belysning i Mimershallen

År

2021

Segment

Skole/undervisning

Land

Sweden

Energibesparelse

65%

Gymnasiet Mimers Hus, som blev indviet i 2004, ligger i det centrale Kungälv lige nord for Göteborg. På gymnasiet studerer ca. 2.000 elever samt ca. 400 elever på voksenuddannelse. I skolen foregår også NIU – national idrætsuddannelse – eliteidræt i kombination med studier inden for sportsgrenene bandy, roning og håndbold.

I 2009 blev der bygget en idrætshal i direkte tilknytning til skolen – Mimershallen. Det er et idrætsanlæg på 4.500 kvm, der bl.a. rummer to håndboldbaner i fuld størrelse, tribune til 600 tilskuere, cafeteria og en indendørs 60-meters løbebane og springgrav.

 

Mimershallen 02.jpg


Mimershallen bruges flittigt. Udover skoleidræt for gymnasieeleverne og NIU-håndboldtræning foregår Kungälv Håndboldklubs aktiviteter også her. Disse aktiviteter spænder bredt med både junior- og senioraktiviteter såvel som eliteaktiviteter på både herre- og damesiden. Begge sider spiller i høje divisioner: herrerne i den næsthøjeste, Allsvenskan, og damerne i den højeste division, SHE (Svensk Håndboldselit) tidligere Elitserien. De høje divisioner stiller store krav, ikke kun til spillerne selv, men også til anlægget. Det gælder blandt andet belysningen, hvor udskiftningen til et nyt, energibesparende belysningsanlæg medførte, at også kvaliteten af TVudsendelser blev betydeligt forbedret.

 

Mimershallen 05.jpg imageyultu7.png

 

Da hallen blev bygget i 2009, blev armaturer med 80 W T-5 lysstofrør installeret. De var begyndt at gå i stykker og krævede stadig flere ressourcer til vedligeholdelse. Da man nu udskiftede al belysning til moderne, energibesparende LED-armaturer, investerede man i en løsning med en meget lang levetid og minimalt vedligeholdelsesbehov – og ikke mindst resulterede udskiftningen i en stor besparelse i den energi, der blev brugt på belysningen. Man gik fra 160 armaturer med 4 x 80 W T5 lysrør (53.440 W i alt) til 160 LED-armaturer på 120 W (19.200 W i alt). Alene udskiftningen af armaturerne gav en energibesparelse på ca. 65 %, og derudover blev der installeret et moderne styresystem, som yderligere reducerede energiforbruget.


Valget til sportshallerne faldt på det nye sportshalsarmatur C52-S med styreanordning til HD-TV. C52 passer perfekt til multisportshaller og er boldtestet i henhold til den tyske standard DIN 57 710-13. Denne standard behandler slagfastheden af belysningsarmaturer, der anvendes i indendørs idrætsanlæg.

 

Mimershallen 03.jpg


Lysdesignet til idrætsanlæg skal imødekomme en række udfordringer, som man ikke så tit møder andre steder. Forskellige loftshøjder og særlige krav for at sikre den visuelle komfort for sportsentusiaster på tilskuerpladserne samt nem adgang for kameraer, der sender sportsbegivenheder, kræver passende alsidighed, når det gælder montering og vinkler og – ikke at forglemme – fejlfrit udsyn uden flimmer. C52-S med sloganet– En spiller i den højeste liga – føltes som et meget passende valg af armatur.