Loading image...

Forandring til det bedre – det er så åbenlyst

Den europæiske standard for belysning af indendørs arbejdspladser, EN 12464-1, blev revideret i 2021, så den omfatter nogle vigtige ændringer og tilføjelser. Vi talte med Erlend Lillelien og Dr. Paul Walter Schmits-Reinecke – to medlemmer af standardens tekniske udvalg om, hvordan de opnåede enighed om disse ændringer, og hvordan standarden bliver indført i hele Europa.

Den 1. september 2021 blev den europæiske standard EN 12464-1:2011 erstattet af en revideret udgave, EN 12464-1:2021 Lys og belysning – Belysning af arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser. Dette er den anden revision af den oprindelige standard, som blev udgivet i 2002, efterfulgt af en første revision i 2011.

Så hvad har ændret sig siden 2011-udgaven? Der har været nogle ganske betydelige tilføjelser, især hvad angår menneskelige og brugerbehov, som nu får en langt bredere anerkendelse. Belysningskrav til områder, hvor der udføres visuelle opgaver, kommer til at hænge sammen med kravene til det rum, hvori de udføres. Teknologisk har LED taget over som den vigtigste lyskilde fra tidligere teknologier.

De vigtigste ændringer i forhold til den foregående udgave er:

• Flere parametre og ændringer i tabellen.
• Fokus på øget ”lysstyrke i rummet”.
• Beregningsområder er præciseret.
• Anbefalet praksis vedrørende UGR-metoden (Unified Glare Rating = blændingstal) (bilag A).
• Ikke-visuelle effekter af belysning (bilag B).
• Overvejelser vedr. belysningsdesign (bilag C).

En af de vigtigste ændringer til standarden er, at der er tilføjet flere parametre til beregningstabellen, især med hensyn til brugen af ’modificeret lysstyrke’. Andre dele af tabellen, herunder tekst og referencer, er også blevet opdateret.

Hvad angår ”lysstyrke i rummet” og beregningsområder, bidrager belysningsstyrker på vægge og lofter sammen med overfladegenskær nu til lystyrken og er indikatorer for ”oplevet lysstyrke i rummet”. Kravene til det ”visuelle opgaveområde” er nu defineret med hensyn til ”Em påkrævet” og ”Em modificeret”, hvor ”rum og plads” er benævnt ”Em væg”, ”Em cylindrisk” og ”Em loft”. Resultatet af disse ændringer er, at lysstyrken i rummet øges i henhold til disse nye krav. Beregningsområderne, dvs. arbejdsfelt, nærfelt og omgivelser afklares også.

Standarden angiver, at belysningen skal kunne justeres i forhold til brugernes faktiske behov i bygningen, og at systemet skal sikre, at der kan opnås belysningsstyrker, der opfylder eller overstiger det anbefalede opretholdte belysningsniveau udelukkende ved hjælp af elektrisk belysning (under forudsætning af et worst case scenarie uden dagslys). Lysstyrken kan opnås ved både dagslys og elektrisk belysning eller en hvilken som helst kombination af de to. Belysning skal også designes, så den opfylder belysningskravene til en bestemt opgave, aktivitet eller rum på
en energieffektiv måde. Det er dog vigtigt ikke at gå på kompromis med de visuelle aspekter ved en belysningsinstallation for blot at reducere energiforbruget. De krævede minimum lystyrkeniveauer, der er angivet i standarden, er minimumsværdier, der skal opretholdes over tid.

I bilag A til den nye standard gives den anbefalede bedste praksis for brug af Unified Glare Rating (UGR)-metoden. Belysningsproduktet skal verificeres med en UGR-tabel for at vise, at produktet er egnet til den visuelle opgave. Tabelmetoden bidrager derfor til at begrænse generende genskær fra lysarmaturerne i indendørs belysningssystemer.

Bilag B i den nye standard henviser til de visuelle aspekter af belysning (f.eks. lysstyrken i rummet), men introducerer også de ikke-visuelle effekter af belysning, herunder hvordan belysning påvirker døgnrytmen og humøret hos mennesker, samt hvordan belysning kan forbedre deres ydeevne og velbefindende.

Bilag C til standarden ”Overvejelser vedr. belysningsdesign” giver et eksempel på brugen af parametrene ”Em påkrævet” og ”Em modificeret” i en typisk beregning af belysningsdesign til et kontor, hvor størstedelen af medarbejderne er over 50 år gamle.

Interview med Erlend Lillelien og Prof. Dr. Paul Walter Schmits-Reinecke fra den tekniske komité for EN 12461-1: 2021

Loading image...

Erlend Lillelien er en uafhængig konsulent og senior belysningsdesigner, som har arbejdet i belysningsindustrien siden sin eksamen fra University of Kansas. Med en stærk baggrund som arkitekt inden for elektriske og belysningsløsninger har Erlend været et værdifuldt medlem af CEN/TC 169/WG2 (arbejdsgruppe 2 – Belysning af arbejdspladser) i CEN’s tekniske komité for belysning siden 1998. Hans vigtigste bidrag har været til EN 12464-standarderne for belysning på arbejdspladsen, både indendørs og udendørs.

Loading image...

Prof. Dr. Paul Walter Schmits-Reinecke har studeret elektroteknik ved Berlins tekniske universitet og har i mange år arbejdet i forskellige udvalg i det tyske belysningsteknologiske selskab, især inden for indendørs belysning. Paul har været involveret i en række aktiviteter inden for både national og international standardisering samt varetaget undervisningsroller inden for belysningsdesign på forskellige skoler og universiteter i Tyskland, herunder fakultetet for design på HAWK i Hildesheim, TFH Berlin og BTU Cottbus. Paul har været et værdifuldt medlem af CEN/
TC 169/WG2 (arbejdsgruppe 2 – Belysning af arbejdspladser) i CEN’s tekniske komité for lys og belysning siden 2000 med speciale i indendørs belysning. Han er nu professor og konsulent.

Kan du beskrive den tekniske komités arbejdsgruppe for EN 12464-1, og hvordan den fungerer?
EL: Arbejdsgruppen består af ca. 22-25 medlemmer. Vi har måske mødtes 25 gange med den nye reviderede 2021-standard, som har taget næsten fem år at gennemføre. Ved hvert møde er der typisk mellem 10 og 15 medlemmer til stede. Hvert land understøttes typisk af en ’ekspert’, undtagen Storbritannien og Tyskland, som har op til tre eksperter ved hvert møde. De lande, der er repræsenteret i arbejdsgruppen, er hovedsageligt fra Vesteuropa og omfatter Norge, Sverige, Danmark, Finland, Storbritannien, Tyskland, Holland, Schweiz, Østrig, Belgien, Italien, Frankrig og Spanien. Vi rapporterer til Den Europæiske Standardiseringsorganisation, CEN TC 169 for Lys og belysning.

PWSR: Den første europæiske standard, som vi arbejdede på, var en udfordring, da vi var nødt til at samle de forskellige krav i hvert medlemsland. Det var og er stadig et af vores primære job i standardiseringskomitéen. Vi er nødt til at acceptere, at folk gør tingene lidt anderledes sammenlignet med ens eget land, og selvom det skal kopieres og følges i standarden, har hvert land stadig en vis frihed til at beskrive f.eks. størrelsen af deres ’opgaveområde’ i en beregning af belysningsdesign.

Hvordan opnår du konsensus som arbejdsgruppe?
EL: Vi har en indkalder, som rapporterer til CEN, som vælges af den tekniske komité. Vi når til enighed gennem møder og diskussioner. Alene på denne 2021-revision havde vi op til 25 møder, som typisk er to-dages møder, der afholdes forskellige steder i Europa. Hvert medlemsland er på skift vært for møderne. Vi opnår konsensus på disse møder gennem diskussioner, ofte af meget lang varighed! Under de seneste Covid-nedlukninger mødtes vi online som en gruppe ved hjælp af Microsoft Teams eller Zoom. De har vist sig at være ret nyttige og fungerede godt.

PWSR: Arbejde med standarder bør altid være baseret på konsensus. Vi skal alle enstemmigt blive enige om en ændring eller tilføjelse til en standard. Men efter møderne betyder det måske, at landeeksperterne må acceptere nogle kompromiser. Når de kommer hjem til deres eget land, skal de ”sælge” kompromiset til deres nationale komite og kolleger. Når dette er sagt, er der nogle nationale afvigelser i den nye standard. Vi har kun én nu i Slovakiet, tror jeg. Den største afvigelse over tid for denne standard har været Danmark, som havde deres egne nationale bestemmelser, der angav, at de kunne have lavere lysstyrkeniveauer end vores standard specificerede. Men disse afvigelser er sjældne.

EL: Mange mennesker, der læser den nye standard, glemmer eller er ikke klar over forskellen mellem en standard og en vejledning. Vi skriver en standard, og den er grundlæggende en minimumsløsning, som man skal overholde for at nå et bestemt niveau. Vi gør meget ud af ikke at beskrive de faktiske belysningsløsninger, men i stedet beskriver vi de præstationsniveauer, man skal opnå. Vi siger ikke, hvilken type lys man skal bruge, f.eks. downlights eller vægmonterede lamper, men blot om det niveau af lux, man skal opnå. Mange læsere køber den nye standard og er skuffede, fordi de har brug for lokal landespecifik vejledning i, hvordan den nye standard skal fortolkes. De forventer vejledning om en belysningsløsning direkte fra selve standarden, men det er ikke en del af vores ansvarsområde. Det er her, de nationale vejledninger kommer ind i billedet, som hjælper hvert land med at fortolke den nye standard og uddybe, hvad standarden betyder for det pågældende land.

På grund af omkostningerne er mindst halvdelen af arbejdsgruppens medlemmer ansat hos producenterne. Den anden halvdel repræsenterer typisk standardiseringsorganisationerne. Nogle få, som mig selv, er selvstændige konsulenter. At forsøge at udvikle standarder uden
inddragelse af producenter og belysningsdesignere ville praktisk talt være umuligt.

Hvordan endte du med værdierne ’Em påkrævet’ og ’Em modificeret” i den nye standard?
EL: Det var en lang proces, som tog tre til fire år. Den gennemgik mange iterationer, før vi endte der, hvor vi er nu. Lysstyringsaspektet, f.eks. brugen af dæmpning, var for mig meget vigtigt, fordi jeg ikke ønskede, at vi skulle angive, at man skulle bruge den ’øvre’ eller ’ændrede’ værdi, hvis bestemte forhold var i spil. For eksempel er din arbejdsstyrke måske generelt ældre, hvilket er meget sandsynligt i fremtiden. Jeg ønskede ikke, at dette aspekt skulle øge energiforbruget unødigt. Så for mig var det afgørende at specificere den ”øvre” værdi og den ”modificerede” værdi sammen med brugen af et lysstyringssystem. Standarden angiver, at man kan bruge et styringssystem, hvis man bruger den modificerede værdi.

Nu, hvor de visuelle og ikke-visuelle effekter af belysning er blevet en del af den nye standard, kan du så uddybe den proces, der har ført dette videre?
EL: I begyndelsen af den femårige evalueringsproces sendte Lighting Europe et brev til os, hvori vi foreslog, at vi inkorporerer ’Human Centric Lighting’ [HCL] i den nye reviderede standard. Så en af vores første opgaver var at gennemgå dette aspekt. Vi indså ret hurtigt, at der ikke var nok empiriske data til at understøtte HCL, så vi kunne tilføje en ny kolonne til beregningstabellen med nye værdier. Der var på det tidspunkt ingen afgørende data til understøttelse af denne tilføjelse. Derfor afviste vi Lighting Europes ønske om at inkludere dette i hele tabellen. Men vi tilføjede tekst om HCL og justerbar lysstyring, men det var generelle formuleringer og gode råd snarere end egentlige krav.

PWSR: For at opnå konsensus og én stemme i arbejdsgruppen er der to faktorer, vi altid skal tage højde for: Regler, som vi definerer og tilføjer til standarden, skal være videnskabeligt baserede. Det var HCL ikke på det tidspunkt og blev derfor udeladt. Desuden har de medlemsstater, der tilslutter sig den europæiske standard, ikke tilladelse til at have deres egen lovgivning, der ikke er i overensstemmelse med standarden. Så det, vi gjorde i denne revision, var at give nogle tips, gode råd og retningslinjer om HCL, men vi kan ikke gøre det til en del af standarden endnu.

Vi kan dog ikke ignorere, at der i øjeblikket foregår en stor diskussion i branchen om dette. Derfor følte vi, at vi var nødt til at indføre dette aspekt i den nye standard, men ikke som et krav, kun som nogle uformelle referencer. Hvis vi havde udeladt det, ville folk sige, at vi ikke engang har anerkendt dets betydning. Så det har været et kompromis, tror jeg. Nu er standarden større, selvom der ikke er noget virkelig nyt i den. Tankegangen har ændret sig, men ikke selve standarden. Substansen ændrede sig slet ikke. Det ser anderledes ud, men der er de samme ingredienser.

Brugen af lysstyringssystemer nævnes og anbefales i flere dele af den nye standard, især med hensyn til modificerede lysniveauer. Kan du fortælle os mere om, hvordan standarden anbefaler brugen af dynamisk og intelligent belysningsstyring?
PWSR: Ja, belysningsstyring og dæmpning nævnes i den nye standard, men det er ikke nyt, det var også med i den tidligere version. Der var altid mulighed for at hæve belysningsniveauet, hvis arbejdsstyrken er ældre eller for at tage højde for en specifik visuel opgave. Med den nye standard beder vi nu belysningsdesignere om at se på dette, og vi vil gerne skubbe dem yderligere. For eksempel kan der være en grund til at inkludere højere belysningsniveauer, som de bør overveje.

Og det bringer os til det, der ligger bag dette nye nøgleord ”modificeret”. Alt for mange kiggede på den gamle standard og sagde: ”Jeg må ikke gå under minimum eller over den højeste værdi”. Det var aldrig meningen, at den gamle standard skulle give dem et fast tal. Med belysning har planlæggerne mulighed for at bruge tabellen og kontekstmodifikatorerne til selv at definere og argumentere for lysstyrken. Så den nye standard er efter min mening meget lærerig.