Loading image...

En ændring i emballagen giver os mulighed for at undgå, at levere 3,2 ton plastik til kunderne hvert år

Reduktion af affald er en vigtig del af vores bæredygtighedsindsats hos Glamox. Vi fokuserer på ansvarlige indkøb af materialer, og optimerer hele tiden transport og opbevaring af vores varer. Det er den eneste måde, vi kan reducere mængden af ​​plastik og CO2-udledning.

Tidligere indeholdt emballagen til C35- og C95-armaturene bobleplast og styropor - en midlertidig og mindre miljøvenlig løsning. En ændring var nødvendig for, at reducere påvirkningen af ​​disse materialer og optimere genanvendelse.

 

Polystyren nedbrydes utrolig langsomt, så det på ingen måde kvalificere sig som en biologisk nedbrydelig løsning. Faktisk vil det meste af det polystyren, der ender på lossepladser, stadig være der om 500 år. Et andet problem er, at Styropor ikke kan opbevares på lager af brandsikkerhedsmæssige årsager. Alt dette gør materialet pap til en meget bedre løsning, både hvad angår opbevaring og biologisk nedbrydelighed.

 

Den eneste ulempe ved at bruge pap er, at det vejer mere end de tidligere anvendte materialer, hvilket påvirker transportomkostningerne og brændstofforbruget og i sidste ende - CO2-udledningen. Men med den nye pakkemetode kan vi levere flere armaturer pr. last, hvilket betyder, at vi kan reducere antallet af forsendelser, og i sidste ende reducere CO2-udledningen som følge heraf. Fordelen ved pap er, at det består af 100% cellulosefibre og nemt kan genbruges. Ved at bruge det, kan vi undgå at sende 3,2* ton plastik til vores kunder på blot et år. Denne ændring betyder, at vores kunder kun modtager én type emballagemateriale, hvilket letter sorteringen. Som følge heraf reduceres CO2-udledningen for emballagemateriale med 21 %. Dette kræver ikke store ændringer i sammensætningen af ​​vores emballage, og pappet kan opbevares på lager som enhver anden komponent.

 

*baseret på beregninger, lavet ved hjælp af forventet salg for 2023

 

Glamox er forpligtet til at fortsætte med at opfylde ambitiøse bæredygtighedsmål. Næste skridt i denne retning vil være, at gennemgå andre produkters emballage og erstatte dem med genanvendelige og grønnere alternativer.